30. apr. 2024
Af Sofie Nymand

Børnebørnene stjæler showet: Her er de mest vidunderlige øjeblikke fra kong Carl Gustafs fødselsdag

Prinsesse Sofia med prins Julian og prins Alexander. Indsat foto: Dronning Silvia og prinsesse Estelle.
Det kan godt være, at det er kongen, som er dagens hovedperson, men det er hans søde børnebørn, der stjæler opmærksomheden.

Forårssolen stod højt på himlen, da kong Carl Gustaf blev fejret på Det Kongelige Slot i Stockholm tirsdag.

Under fejringen dukkede kongen op på balkonen, hvor han var omgivet af sine egne små solstråler, nemlig fem af sine otte børnebørn.

De fem kongelige krudtugler, Estelle, Oscar, Alexander, Gabriel og Julian, fulgte spændte med og vinkede til de fremmødte på slotspladsen, ligesom prinsesse Estelle viste sit særlige forhold til sin mormor, dronning Silvia.

På balkonen udspillede der sig flere søde øjeblikke. Og kongen overlod gerne showet til de glade børn, som deltog i fejringen sammen med deres forældre.

Se billederne af de søde øjeblikke øverst i galleriet.

Fejringen fandt dog sted uden kongeparrets yngste datter, prinsesse Madeleine, som bor i Florida med sin mand, Chris O’Neill, og sine børn, Leonore, Nicolas og Adrienne. Men det er planen, at familien skal flytte tilbage til Sverige i den nærmeste fremtid.

Læs mere om: