30. apr. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Kong Charles sætter ord på sin kræftdiagnose: Det var lidt af et chok

Kong Charles. 
Kong Charles.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Charles genoptog sine kongelige pligter tirsdag, da han besøgte et kræftbehandlingscenter.

Storbritanniens kong Charles og dronning Camilla besøgte tirsdag eftermiddag et kræftbehandlingscenter, hvor kongen satte ord på sin kræftsygdom.

Det skriver britiske Hello Magazine.

Charles meddelte, at han har det godt lige nu, og så fortalte han også om, hvordan han havde det, da han modtog nyheden tidligere på året.

- Det er altid lidt af et chok, når de fortæller dig det, er det ikke?

Kongeparrets besøg til kræftbehandlingscentret i London var ikke privat, men derimod arbejdsrelateret og de fik blandt andet mulighed for at tale med både ansatte og patienter.

Kong Charles har holdt en pause fra sine officielle opgaver i en længere periode, efter han i januar blev diagnosticeret med kræft.

Han har sidenhen fokuseret på sin behandling og udelukkende udført skrivebordsarbejde. Til stor glæde for mange deltog han dog i den traditionsrige påskegudstjeneste i St George’s Chapel i Windsor.

Buckingham Palace har desuden bekræftet, at kongen også deltager i det årlige "Trooping the Colour", der finder sted den 15. juni.

Læs mere om: